Sønderjysk Forsikring giver penge til frivillige brandværn

3. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Igen i år støtter Sønderjysk Forsikring de lokale frivillige brandværn i deres arbejde med at hjælpe alle i lokalsamfundet, når alarmen går. På det netop afholdte årsmøde i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund den 1. september 2018 i Skodborg, har Sønderjysk Forsikring overrakt tilskud og økonomisk støtte for i alt kr. 117.000,-

Sønderjysk Forsikring var igen i år inviteret med til årsmødet, hvor salgsdirektør Claus Dam på selskabets vegne overrakte dette års tilskud til:

Artiklen fortsætter under annoncen

Ullerup frivillige brandværn tildeles kr. 10.000

Rinkenæs frivillige brandværn tildeles kr. 20.000

Aabenraa frivillige brandværn tildeles kr. 37.000

Stepping frivillige brandværn tildeles kr. 10.000

Løjt Kirkeby frivillige brandværn tildeles kr. 15.000

Moltrup frivillige brandværn tildeles kr. 25.000

”Igen i år har der været stor interesse, og vi har modtaget 12 ansøgninger fra de frivillige værn. At støtte de frivillige brandværn har været en vigtig tradition gennem mange år for Sønderjysk Forsikring. Vi ønsker at bidrage til brandmændenes sikkerhed og deres muligheder for at yde en professionel og effektiv indsats”, fortæller Claus Dam.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sønderjysk Forsikring støtter frivillige brandværn og brandmænd, fordi det er helt oplagt med vores fælles interesser. Vi forsikrer bygninger og ejendele, og hvis det brænder, rykker de frivillige brandværn ud for at begrænse skaderne og dermed Sønderjysk Forsikrings udgifter”, siger Claus Dam i en pressemeddelelse.

”Vi arbejder rigtig meget med skadeforebyggende tiltag sammen med vores kunder. Derfor støtter vi også de lokale frivillige brandværn, så de kan yde den bedst mulige hjælp, når der alligevel opstår brand. Samtidig vil vi gerne anerkende den store sympatiske og frivillige indsats brandmændene her yder. Vi er derfor glade for, at vi forhåbentlig kan være med til at forbedre Deres arbejdsvilkår” .

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...