Sønderjysk Forsøgsscene søger skuespillere og scenemedhjælpere

24. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjysk Forsøgsscene bidrager til fejringen af 100-året for Genforeningen i 2020 med egnsspillet ”Grænsedragning”.

Den 3. november klokken 10 holdes informationsmøde i Søgårdlejrens Gymnastiksal.

Amatørskuespillere fra hel Sønderjylland inviteres til infomøde om det stort anlagte Genforeningsspil ”Grænsedragning”, hvortil der skal bruges ca. 50-60 amatørskuespillere, musikere, lyd- og scenefolk. ”Grænsedragning” har premiere den 13 juni 2020 og det spilles i alt seks gange i en helt enestående kulisse med Søgård Sø som scenebaggrund, skriver Det Lille Teater i Gråsten, som er et af de seks sønderjyske amatørteatre, der sammen med Det lille Teater i Flensborg, som står bag Genforeningsspillet “Grænsedragning”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Handlingen i Genforeningsspillet foregår i tiden før og efter genforeningen og sætter fokus på de menneskelige konsekvenser af en ny grænse.

Historien

Efter Tyskland tabte Første Verdenskrig blev det i Versaillestraktaten bestemt, at befolkningen i Nord- og Sydslesvig ad to omgange den 10. februar og den 14. marts 1920 kunne stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Tyskland. Grænsen mellem de to lande, som vi kender den i dag, blev draget på baggrund af afstemningen og Sønderjylland blev genforenet med Danmark i 1920.

Artiklen fortsætter under annoncen

Instruktør Kristian Hald vil være tilstede på mødet for at fortælle om stykket og om de roller, hvortil der skal bruges ca. 50 – 60 skuespillere og scenefolk. Kristian Hald har stor erfaring med sønderjyske egnsspil som f.eks. mange af Teglværksspillene på Cathrinesminde og kender således til de helt specielle forhold i Sønderjylland.

Der søges skuespillere til taleroller og som statister – både voksne og børn samt scenemedhjælpere.

Sønderjysk Forsøgsscene er glad for, at Kristian Hald vil instruere et så stort anlagt egnsspil som Genforeningsspillet 2020 ”Grænsedragning” og ser frem til et stort fremmøde på informationsmødet den 3. november kl. 10 i Søgårdlejrens Gymnastiksal.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...