Sønderjysk Pigekor bringer dansk sang til Danfoss i USA

Musikalsk påskerejse med stærke bånd til hjemstavnen. Privatfoto

Musikalsk påskerejse med stærke bånd til hjemstavnen. Privatfoto

4. april 2026 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Sønderjysk Pigekor har i påskeugen pakket noder og rejseglæde og sat kurs mod Florida, hvor koret i disse dage er på koncertturné. Torsdag blev en særlig dag på turen, da pigerne fik mulighed for at optræde i helt usædvanlige rammer.

Midt i en af de store produktionshaller hos Danfoss i Tallahassee lød danske toner pludselig mellem maskiner og medarbejdere, da koret gav koncert for virksomhedens ansatte. En oplevelse, der både satte spor hos publikum og hos koret selv.

“Det er altid en ære at repræsentere Sønderborg på vores turnéer og helt specielt, når vi kan besøge danske virksomheder i udlandet og glæde både lokale og udstationerede danske medarbejdere med vores danske sange. ‘I Danmark er jeg født’ får altid en ekstra dimension ved sådanne lejligheder”, fortæller chefdirigent Mette Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turnéen er blevet til med økonomisk støtte fra Fabrikant Mads Clausens Fond, og ifølge dirigenten er det en stor motivation for koret at kunne give noget tilbage gennem deres optrædener.

Rejsen byder dog på langt mere end fabriksbesøg og koncertsale. Programmet rummer en række koncerter i Florida, blandt andet sammen med korets venskabskor i Tampa, og der har også været tid til at opleve nogle af områdets store attraktioner – herunder et besøg i Disney World i Orlando.

“Vi er overvældede over venskaber, oplevelser og den store imødekommenhed, vi oplever fra alle sider – og så præsterer pigerne nogle flotte koncerter”, slutter en glad dirigent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag koncerten hos Danfoss står en særlig forbindelse til hjemegnen. Arrangementet er nemlig kommet i stand takket være en korfar, som arbejder på virksomhedens afdeling i Nordborg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...