Sønderjyske ambulancer når frem til tiden

29. oktober 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Også i oktober har ambulancerne i Sydvestjylland, Sønderjylland og i Trekantområdet været fremme til tiden. På Fyn er den gennemsnitlige responstid nu 18 sekunder fra servicemålet.

I perioden 1. – 28. oktober har det i gennemsnit taget 8,4 minutter for ambulancerne at nå frem til alvorligt syge og tilskadekomne borgere i hele Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fremgår af Region Syddanmarks seneste status over den gennemsnitlige responstid for A-kørsler, det vil sige ambulancer med udrykning.

I alle områder – undtaget Fyn – lever responstiden dermed fortsat op til regionens servicemål for, hvor hurtigt ambulancen skal være fremme, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

På Fyn er responstiden forbedret i forhold til september og er nu 18 sekunder fra servicemålet om, at ambulancer skal være fremme på 7,9 minutter i gennemsnit.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere beredskaber i oktober

1. september overtog BIOS Ambulance Services ambulancedriften fra Falck på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, mens – det nu Falck-ejede ¬- Responce A/S overtog ambulancekørslen i Trekantområdet.

Og selvom overgangsfasen stadig er præget af stor mangel på reddere, er der også fremgang at spore på det område.

Mens der i september i gennemsnit manglede ét beredskab i BIOS’ områder, det vil sige én fuldt bemandet bios3ambulance eller akutbil i døgnet, er balancen i oktober begyndt at vippe, og der har fra 2. oktober til 25. oktober i gennemsnit været 0,5 ekstra beredskab i gang pr. dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

På grund af BIOS’ mangel på reddere, har Responce siden september stillet fire ekstra beredskaber til rådighed hver dag, og i november falder det til tre.

BIOS har meddelt Region Syddanmark, at de nu har 456 fuldtidsansatte reddere inklusiv sygetransportreddere. En del af disse vil først komme i vagt i november og december.

Hertil skal lægges et antal timereddere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...