Søparken i Nordborg får stor rund bro og flot stensætning

19. november 2020 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Når den nye park ved Søvænget i Nordborg er færdig, kan turister og borgere glæde sig over et anlæg med græsplæne og stier, en lille plads med bænke, en genforeningssten med dronningebuske og bed med buskroser omkring, et renoveret bækforløb med synlig stensætning og en bro over. Hertil kommer – til foråret – en cirkelformet bro, der giver mulighed for en gåtur ud på Nordborg Sø.

Arbejdet har allerede været i gang i et stykke tid med udgangspunkt i det projekt, der tidligere i år blev godkendt af Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men på baggrund af ønsker fra Udviklingsforum Nordals er projektet nu vokser yderligere. Der åbnes op omkring bækkens udløb og den gamle stensætning ved bækken gendannes. Samtidig har det vist sig for dyrt at bygge den oprindeligt planlagte bro med form som et uendelighedstegn, fordi hvert bræt skulle specialfremstilles. Derfor bliver broen nu i stedet cirkelrund, men ganske stor – radius bliver på 15 meter. En del af broen bliver en flydebro, da søens bundforhold ikke egner sig til nedramning af pæle, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det er en utroligt spændende park, vi er i gang med at lave ved Nordborg Sø. Jeg er sikker på, at den vil øge interessen for en oplevelsestur i Nordborg, uanset om man bor der eller er turist. Nordborg har en smuk placering helt ned til søen, og med parken og den flotte, runde bro bliver den kvalitet fremhævet, siger Aase Nyegaard, medlem af Økonomiudvalget, formand for Teknik- og Miljøudvalget og i øvrigt også medlem af Udviklingsforum Nordals.

Næstformand i Teknik- og Miljøudvalget og ligeledes medlem af Udviklingsforum Nordals, Stefan Lydal, er enig:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det bliver et flot åndehul, og det glæder mig, at der i Udviklingsforum Nordals ikke kun har været opbakning til projektet, men også blik for at videreudvikle det, så vi i højere grad får synliggjort den lille bæk, der løber igennem parken og ud i Nordborg Sø. Parken bliver et fint løft til oplevelsen af Nordborg samtidig med, at den er med til at binde byen og søen bedre sammen, siger udvalgets næstformand, Stefan Lydal.

Den samlede udgift til parken med broen er 1.360.000 kroner Broen alene koster 800.000 kr. af den million som var sat af i budgettet til byudviklingsprojektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udviklingsforum Nordals har nikket ja til at bidrage med de sidste 360.000 kroner.

Ligeledes har Udviklingsforum Nordals ønsket at bruge 240.000 kroner til gendannelse af den gamle stensætning ved bækken og langs søbredden.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...