Sol og Strand åbner for ansøgninger til lokale projekter

Henrik Høi og Per Clausen. Pressefoto
Henrik Høi og Per Clausen. Pressefoto
3. januar 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Sol og Strand åbner nu for ansøgninger til deres Lokale Håndsrækning, hvor der hvert år uddeles en million kroner til lokale projekter langs Danmarks kyster, hvor firmaet hvert år udlejer 6.500 private sommerhuse og ferieboliger til danske og udenlandske feriegæster, siger bureauchef Henrik Høi i en pressemeddelelse.

”Gennem den Lokale Håndsrækning støtter vi hvert år en række lokale projekter, der er med til at løfte vores lokale destinationer, så både vores feriegæster, husejere og lokalsamfundet får udbytte af det. Derfor opfordrer jeg alle foreninger, der har en god ide eller er i gang med at udvikle lokalområderne gennem små eller store projekter, til at indsende en ansøgning om støtte via Sol og Strands hjemmeside, siger ejerrådgiver Per Clausen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgning om støtte til lokale projekter gennem den Lokale Håndsrækning skal ske inden 27. februar.

Derefter er det ejerne af de sommerhuse og ferieboliger, Sol og Strand lejer ud, der afgør, hvilke lokale projekter, der får støtte. Til Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Kolding er der 40.000 kroner til rådighed for støtte.

Henrik Høi og Per Clausen glæder sig over, at Sol og Strand gennem den Lokale Håndsrækning og fondens donationer bidrager til at gøre en forskel både i lokalsamfundet og for mennesker, der har det svært.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er da stolt over at være en del af en virksomhed, der giver tilbage til de lokalsamfund, hvor vi udlejer sommerhuse ud. Det er jo en af fordelene ved at Sol og Strand er ejet af en dansk fond med velgørende formål, der hvert år deler ud af vores overskud”, siger Per Clausen.

ADHD-foreningen, Bedre Psykiatri, DGI, Skyggebørn, Børnesagens Fællesråd, Angstforeningen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Læger Uden Grænser, Det Kærlige Måltid og Den Danske Hyderabad Fond har netop fået hver 100.000 kroner fra Fonden Sol og Strand.