Sol & Strand vil høre mere om lokale oplevelsesmuligheder

9. januar 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sol og Strand Feriehusudlejning på Als ønsker at sikre flere feriegæster i de mørke vintermånder. Det skal ske ved i højere grad at synliggøre de mange oplevelser, som et ophold i et sommerhus giver mulighed for.

Mange er formentligt forhindret i at rejse til udlandet denne vinter på grund af pandemien og derfor overvejes alternative oplevelser i Danmark. Udlejningsvirksomheden har i den forbindelse lanceret et tiltag, som skal synliggøre de mange gode oplevelser, der er forbundet med en sommerhusferie – også om vinteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores Als-kontor varetager udlejning og servicering af sommerhuse i et stort område fra Kolding i nord og til Sønderhav i syd, og her findes der uden tvivl masser af oplevelser. Dem ønsker vi at italesætte, og i den forbindelse har vi brug for hjælp fra erhvervsdrivende til at informere om de lokale oplevelsesmuligheder”, siger bureauchef Hanrik Høi i en pressemeddelelse.

“Det er ganske gratis at være med, og helt konkret vil vi fortælle om de lokale oplevelser ved at inkludere lokal information under en sektion på vores hjemmeside, i velkomstbrevet, via en side i velkomstkuverterne samt på vores app til feriegæsterne, siger han og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Lige nu er vi naturligvis udfordret af en omfattende nedlukning, men i takt med at vaccinen bredes ud, vil samfundet gradvist åbne igen, og til den tid higer vi efter oplevelser”.

Henrik Høi opfordrer lokale erhvervsdrivende til at kontakte ham eller kontoret, hvis man ønsker at deltage i initiativet.

Mulighederne for oplevelser er mangfoldige – det kan eksempelvis være rideture i naturen, leje af cykler til mountainbiketure, male- eller keramikkursus, en lokal byguide der viser rundt, madlavningskursus med lokale råvarer, besøg på det lokale bryggeri, restauranter, cafeer, butikker og mange andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med initiativet kan vi være med til at skabe opmærksomhed omkring lokale oplevelser, inspirere gæsterne og dermed være med til at skabe trafik til lokalområdets erhvervsdrivende. Desuden er det medvirkende til, at man som gæst tager hjem med flere gode oplevelser og minder i bagagen”, siger bureauchefen.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...