Solcellepark på vej til Stevning

Arkivfoto

Arkivfoto

2. december 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Better Energy ønsker at placere et solcelleanlæg på et ca. 36 hektar stort område umiddelbart nord for Stevning. Anlægget planlægges opdelt i blokke af ca. en hektar – og derfor har forvaltningen lavet et kommunalplantillæg, der netop er godkendt af Teknik- og Miljøudvalget.

Anlægget forventes at levere ca. 33.000 MegaWatt-timer om året, hvilket svarer til det årlige strømforbrug fra ca. 8.000 husstande.

Midt i området skal der være en opsamlingsstation og en transformerstation. Hele projektområdet vil blive omkranset af et fem meter bredt beplantningsbælte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anlægget skal have en vis størrelse, for at kunne betale sig. Derfor ønsker Better Energy et større areal til projektet, end der er udlagt i gældende kommuneplan, hvor kun ca. halvdelen af arealet er udlagt til tekniske anlæg.

Derfor er der lavet et nyt kommunalplantillæg, som netop har været i høring.  Forvaltningen oplyser, at den har modtaget fem høringssvar, som har medført fire ændringer i lokalplanforslaget..

Forudsat Byrådets godkendelse af sagen kræver solcelleanlægget en VVM-tilladelse til det konkrete projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

I VVM-tilladelsen fastsættes vilkår om, at bygherre inden anlægsfasen skal kontakte Museum Sønderjylland, da der vil være stor mulighed for, der dukker væsentlige fortidsminder op, når der graves i området.

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...