Soldaterne som faldt den 9. april 1940 blev mindet

9. april 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 9. april 1940 var der 350 mand på Sønderborg Kaserne og da alarmen gik, rykkede der enheder ud til Avnbjerg-Frydendal, Brohoved Skansen og der blev sat et rekylgevær op ved Christian den X. Bro. En enhed ilede til Ulkebøl, fordi der var forlydender om tysk landsætning ved Mommark.

“I kasernenes flagtårn blev der stillet luftværnsrekylgeværer op og de blev brugt, da der fløj tre tyske fly lavt ind over kasernen”, sagde J. P. Rasmussen fra Kontaktudvalget for militære traditioner søndag morgen i sin tale ved mindesmærket ved kasernen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De få skud mod de tre fly var det tætteste soldater i Sønderborg kom på egentlig kamp.

Tre danskere skudt

Ved Padborg blev tre grænsegendarmer skudt af tyske soldater, som troede, de var i gang med at sabotere jernbanestrækningen. Det skete inden besættelsen gik i gang. Det viste sig, at de tyske soldater havde opholdt sig hos en tysksindet familie i Padborg i timerne op til besættelsen, der begyndte klokken 04 om morgenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere steder i landet kom det til skududvekslingerne mellem tyske og danske soldater, men klokken seks opfordrede konge og regering til, at danskerne nedlægger våbnene.

“Og her den 9. april mindes vi dem, der faldt på besættelsesdagen”, sagde J. P. Rasmussen og derefter talte han på engelsk til en ukrainsk familie, som deltog i mindehøjtideligheden.

“I ved, hvad det vil sige, når et land bliver angrebet og vi føler med Jer, sagde han, inden han lagde en buket fra Kontaktudvalget for militære anliggender.

Artiklen fortsætter under annoncen

Leif Larsen lagde en krans fra Sønderborg Kommune og Erling Lundsgaard lagde en blomsterbuket fra Folk & Forsvar. Som noget nyt deltog Veteranforeningen, som også lagde en buket.

“Veteranerne overvejer søge medlemskab i Kontaktudvalget og bliver de medlem, så bliver de udvalgets 22. forening”, sagde J. P. Rasmussen til SønderborgNYT.

Normalt markeres 9. april ved at flage på halv indtil klokken 12. I år falder den 9. april påskedag, og det betyder at der skal flages på hel stang hele dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...