Sóley Ragnarsdóttirs udstiller dekorative og poetiske værker

Værk af Sóley Ragnarsdóttir. Pressefoto

Værk af Sóley Ragnarsdóttir. Pressefoto

23. august 2024 Augustenborg Skrevet af: Michael Kjær

Der venter der publikum en spektakulær oplevelse, når Sóley Ragnarsdóttirs dekorative og poetiske værker møder Augustianas herskabelige rum. Værkerne bevæger sig mellem todimensionelle og tredimensionelle former. De er ikke malerier, men heller ikke skulpturer, skriver Augustiana i en pressemeddelelse.

”Jeg har brugt servietter som et slags lærred. Jeg placerer dem på en plade i et quilt-agtigt mønster og hærder med epoxy og akrylmaling. Så maler jeg oven på dem og dekorerer med genstande, som jeg bl.a. finder på stranden. Værkerne vokser dermed ud af en ældre generations tradition for at samle på servietter og ind i nye dekorative former og betydninger, der kan tale til et moderne publikum”, fortæller Soley Ragnasdóttir.

Artiklen fortsætter under annoncen

Soloudstillingen er netop blevet vist i Island og er lavet til minde om kunstnerens mormor, der døde tidligere i år. Nu er udstillingen i Augustiana, Sóley Ragnasdóttirs hjemmebane. Hun er nemlig opvokset i Sønderborg og ser frem til at vise sit arbejde der, hvor hendes kunstneriske interesse spirede og blev næret af forældre og lærere.

Augustianas program for 2024 er viet til udstillinger af kunstnere med tilknytning til Sønderborg.

Der er fernisering 31. august kl. 14 i Augustiana. Kunstneren vil selv være til stede og udstillingen åbnes af formanden for Kultur, Idræt og Medborgerskab, Christel Leiendecker.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...