Solisterier med hits fra operetten, revyen, musicals og popmusikken

Solisterier er altid et tilløbsstykke. Arkivfoto: Ole Kæhler

Solisterier er altid et tilløbsstykke. Arkivfoto: Ole Kæhler

16. februar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der venter en oplevelse for alle dem, der husker det legendariske program, Det ville glæde mig at høre og nyder Giro 413 fra radioen, hvor lytterne sender ønsker til musik, som de gerne ville høre, ofte med en hilsen til et familiemedlem, en ven eller en kollega?

Ved den næste omgang Solisterier i Café Alsion den 16. marts synger Elsebeth Dreisig og David Danholt kendte hits fra operettens, musicalens, revyens og populærmusikkens verden. Pianist og entertainer Henrik Krogsgaard, vil supplere med en enkelt grandprix sang, eller to, samt akkompagnere de to sangere gennem denne eftermiddagskoncert, der begynder klokken 13:30.

Artiklen fortsætter under annoncen

Café Alsion sælger en frokostplatte, kaffe og kage. Det kan være en god ide at bestille på forhånd, da pladserne fyldes hurtigt.

Solisterier er et samarbejde mellem Dansk Solistforbund, Koncertsalen Alsion, Café Alsion og Sønderborg Kommune – og der er allerede betalt entré.

“Solisterier kan lade sig gøre, fordi vi får nogle penge, der er betalt ind fra frisører, supermarkeder og andre steder, hvor der spilles musik offentligt. De steder fører ikke lister med, hvilken musik de spiller og de penge, som de betaler i afgift, de lander en pulje, som hedder udefinerbare midler”, fortæller Dansk Solistforbunds Chresten Speggers.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er de penge, vi bruger, når vi laver Solisterier rundt omkring – og når I ikke skulle betale entré, så skyldes det ganske enkelt, at vi giver Jer noget for de penge, som I allerede har betalt. I alle giver nemlig 75 kroner om året via Jeres tv-pakke eller streamingtjeneste”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...