Sommerbilledskole med kunst, fantasi og fordybelse i Sønderborg

Børn og unge inviteres til sommerkunst på Sønderjyllands Kunstskole

Pressefoto: Sønderjyllands Kunstskole

Børn og unge inviteres til sommerkunst på Sønderjyllands Kunstskole

Pressefoto: Sønderjyllands Kunstskole

23. maj 2026 Kultur Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Sønderjyllands Kunstskole inviterer til sommerferiesjov for kreative sjæle, når de byder på Sommerbilledskolen for kunstglade børn og unge. Det sker i ugerne 27, 28 og 32 på kunstskolen i Sønderborg.

Til Sommerbilledskolen får børn og unge muligheden for at fordybe sig i kunstens verden sammen med en professionel kunstner. Årets tema er ’Vildskab og vægtløshed’ og deltagerne kan se frem til at arbejde med forskellige teknikker og udfolde deres kreativitet under vejledning af kunstskolens dygtige undervisere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Børne- og Ungdomsbilledskole i sommerferien henvender sig til børn i 0.-9. klasse – alle kan være med, uanset om man er nybegynder eller man er øvet kunstspire. Der er heller ikke krav om, at man har kendskab til kunst i forvejen – så længe man har lysten og viljen til en uges kunstforløb sammen med andre børn og unge.

Hvert forløb varer en uge, hvor deltagerne møder fem dage fra klokken 9:00 til 14:00, og hver uge afsluttes med en udstilling af værkerne for deltagernes familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle materialer, som bruges i forbindelse med Sommerbilledskolen, er inkluderet i prisen, og for hver tilmelding til et børne- eller ungdomshold donerer Sønderjyllands Kunstskole 50 kroner til Julemærkehjemmene.

Sommerbilledskolen for kunstglade børn og unge finder sted i uge 27 fra den 29. juni til den 3. juli, uge 28 fra den 6. til den 10. juli og uge 32 fra den 3. til den 7. august 2026 på Sønderjyllands Kunstskole i Sønderborg. Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet, og tilmelding sker på Sønderjyllands Kunstskoles hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...