Søndag synger Sønderborg Gospel Choir hele Alsions koncertsal op

Arkivfoto

Arkivfoto

21. september 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er nærmeste garanti for fantastisk sang og smittende livsglæde, når Sønderborg Gospel Choir går på scenen i Alsion søndag klokken 15. Fra

scenen skal der leveres et brag af en koncert, så 20-års-jubilæet bliver husket af hele Sønderborg. Og med i rygsækken har den fantastiske fornøjelse, som der ligger i, at de fredag fik Sønderborgs Musikpris i Sønderborghus.

– Vi vidste selvfølgelig, vi var nomineret, men vi havde slet ikke regnet med, at det blev os, siger korets kasserer Kirsten Bachmann. Kormedlemmerne har selvfølgelig hørt fra nogle af dem, der har lagt ører til koncerter, at de gør det godt.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Men det er der jo mange, der gør, siger Kirsten Bachmann, der har noteret sig, at flere og flere spørger efter dem. Og nu har kirker lagt ind i budgettet, at gospelkoret skal komme og synge.

Tæt på udsolgt

Søndag er der lidt flere end 500, der har sikret sig billet, så de kan opleve Sønderborg Gospel Choir på Alsion. De resterende 100 billetter sælges ved indgangen.

– Vi bruger hele lørdagen på at finpudse koncerten og alle kormedlemmerne har den lille nervøsitet, der gør, at de vil gøre sig stor umage, når publikum sidder i salen, siger kasseren til Sønderborg Nyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså kan der ventes en virkelig flot oplevelse, der serveres i hele salen af et kor, hvor medlemmerne er talentfulde, har øvet og gør sig umage. Det er præcis den sammensætning, der gør, at publikum rejser sig og klapper.

Se Bo Bach Jensens billeder: https://www.facebook.com/media/set/?set=a.440636486056704.1073741900.271358109651210&type=1

 

537044_10202223570377701_286324996_n

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...