Sønderborg Kommune kommer erhverslivet i møde

26. september 2013 Erhverv

Sønderborg Kommune skal være et af de bedste områder i Danmark at drive virksomhed i. Med det mål for øje åbner Sønderborg Kommune fredag den 11. oktober Erhvervskontakten. I erhvervskontakten får virksomheden eller iværksætteren tilknyttet én kontaktperson, som tager sig af koordinering og kontakt med de forskellige afdelinger i kommunen, mens ”kunden” løbende holdes orienteret om sagens fremdrift.

 

– Der vil altid være plads til forbedring, også selv om jeg nu ikke tror, det står så dårligt til, som DI for nylig påviste i en erhvervsklima-undersøgelse. Jeg hører ofte erhvervsfolk sige, at de har et godt samarbejde med kommunen – senest ved etableringen af Unicons nye fabrik i Ragebøl, hvor regionsdirektør Jan S. Hansen roste kommunen. Men alt kan gøres bedre, og det gør vi nu en indsats for. Erhvervskontakten har været i støbeskeen et stykke tid, og jeg glæder mig til, at den nu åbner dørene og vil lette livet for erhvervslederne, så de kan drive deres virksomhed, mens vi tager os af deres ansøgninger og andre opgaver, siger borgmester Aase Nyegaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Aase Nyegaard er glad for, der nu er én indgang til kommunen for erhvervslivet

Borgmester Aase Nyegaard er glad for, der nu er én indgang til kommunen for erhvervslivet

Erhvervskontakten koordinerer indsatsen med de forskellige afdelinger i kommunen, men også med eksterne samarbejdspartnere som fx Sønderborg Forsyning, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter, I-fabrikken osv. Derudover hjælper Erhvervskontakten med koordinering og dialogen med andre offentlige myndigheder som f.eks. Fødevareregionen, Miljøstyrelsen og politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Erhvervskontakten

  • ·         har åben hotline på 8872 7170
  • ·         ringer tilbage til dig inden for 22 timer (på hverdage)
  • ·         vender inden for syv dage tilbage til dig med invitation til opstartsmøde og skitse over   sagsforløb
  • ·         træffes også på mailadressen erhvervskontakten@sonderborg.dk
  • Artiklen fortsætter under annoncen

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
3. oktober 2023 Samfund, Sønderborg

To vellykkede bygningsrenoveringer hædret på Arkitekturens Dag

3. oktober 2023 Samfund

I år fejrer Sønderborg Kommune desværre ikke Arkitekturens Dag, den er blevet aflyst på grund af økonomiske stramninger. Det synes foreningen By og Miljø i Sønderborg Kommune er trist og medlemmerne har derfor valgt at markere Arkitekturens Dag, der var i går, mandag, og uddele to anerkendelser – et smukt diplom – til en vellykket […]

Læs mere...