SONFORs nye varmepumpe i Nordborg er klar til at blive igangsat, og den skal fremover sikre en mere bæredygtig varmeforsyning på Nordals. Blandt andet skal den nye varmepumpe levere fjernvarme til Nordborg Resort, der åbner til sommer.
Den nye varmepumpe bliver markeret med en indvielse, som sker af SONFORs direktør Christian Udby, hvorefter Jens Gaarde Gad, direktør hos Nordborg Resort, og Ellen Trane Nørby, bestyrelsesformand hos SONFOR, klipper snoren og markerer åbningen af den nye varmepumpe.
Efter ceremonien vil der være åbent hus, hvor gæster kan få rundvisninger ved varmepumpen og stille spørgsmål til SONFORs bestyrelse.
Alle er velkomne til indvielsen, som finder sted onsdag den 29. januar kl. 14.00 på Nordals Fjernvarmeværk, Lundenvej 7 i Nordborg.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.





















