Sorgen får plads i ny personlig fotoudstilling

Anne Mette Holstein åbner udstillingen med fernisering. Privatfoto

Anne Mette Holstein åbner udstillingen med fernisering. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Når ord ikke slår til, kan billeder nogle gange sige mere og i en ny fotoudstilling inviterer fotograf Anne Mette Holstein publikum helt tæt på sorgens mange nuancer gennem en række personlige og ærlige fotografier som besøgene kan opleve fra den 14. marts.

Fotoudstillingen har titlen ‘GennemSorgen – GennemLinsen’ og består af 32 fotografier samt et tekstark, som lægger op til en stille dialog mellem billederne og beskueren.

Anne Mette Holstein arbejder med spontane øjeblikke og forsøger ikke at iscenesætte sine motiver.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det, jeg fotograferer, må opstå foran mig. Jeg er optaget af at fange personens eller motivets sjæl gennem linsen”, siger hun i en pressemeddelelse.

I flere af billederne har Anne Mette Holstein brugt selvudløseren, så hun selv kan være en del af motivet. På den måde bliver udstillingen også en personlig fortælling om tab, savn og den proces, der følger, når man forsøger at finde vej videre.

Anne Mette Holstein har tidligere arbejdet med flere projekter i Sønderborg, blandt andet dokumentarserien ‘Hænder fortæller’ fra bostedet Skrænten. Derudover har Anne Mette Holstein fotograferet til bøger og lavet egne radioreportager online.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er fernisering på udstillingen lørdag den 14. marts 2026 klokken 14:00 på KunstPunkt i Augustenborg. Udstillingen kan opleves frem til den 26. marts 2026 og er åben hver dag fra klokken 11:00 til 16:00.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...