SOS Børnebyerne mangler dig til deres indsamling

12. april 2018 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 6. maj går SOS Børnebyernes lokalgruppes medlemmer ud og stemmer dørklokker, så flere børn kan få et kærligt hjem og en tryg opvækst.

Men rundt omrking i kommunen er der stadig brug for mange flere indsamlere, derfor opfordrer gruppens formand, Bodil Glenthøj, nu så mange som muligt til at melde sig som indsamlere på dagen.

Intet barn skal stå alene

På verdensplan er der alt for mange børn, der ikke har nogen, der passer på dem. SOS Børnebyerne arbejder for, at alle børn kan vokse op i trygge rammer, komme i skole og beholde familie og venner.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Derfor er det vigtigt, at rigtigt mange giver et nap med, så vi kan hjælpe endnu flere børn”, siger Bodil Glenthøj i en pressemeddelelse.

”Intet barn skal vokse op alene, og blot ved at bruge 2-3 timer af søndagen, kan man være med til at ændre livet for udsatte børn. Vi ved, at det nytter, og at pengene har afgørende betydning for børn og familier rundt i verden. Vi så det med egne øjne på rejsen med andre frivillige til Laos og Cambodja i efteråret. Børn, der har haft en traumatisk start på livet, lever nu i en børneby, har fået en mor og søskende og er sunde og glade. Det er meget overvældende at opleve”, siger Bodil Glenthøj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan melder du dig

Sidste år samlede frivillige indsamlere hele 5,5 millioner kroner ind til at sikre trygge hjem med kærlige forældre til børn over hele verden. Det vil vi gerne gentage i år.

Er du interesseret i en rute, kan du melde dig som indsamler på telefon 33 73 02 33 eller på sosindsamling.dk .

Du vælger selv, hvor du gerne vil samle ind og du får sendt indsamlingsbøtte og materiale til sin adresse.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...