Sottrups foreninger viser sig frem i Forsamlingsgården

1. august 2023 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Formålet er, at gøre opmærksom på de foreninger der er i byen og dermed være med til at de får nye medlemmer. Her kan vi vise alt det som Sottrup har at byde på. Give foreningerne mulighed for at snakke sammen og lægge kimen for eventuelt fremtidigt samarbejde. Et samarbejde på tværs af alle foreningerne, kan være med til at skabe en spændende dynamik i byen, som vil komme alle til gode.

Foreningerne har mulighed for at sætte en stand op eller lave en aktivitet, der fortæller noget om dem selv, når der er Foreningsdag den 19. august fra klokken 10 til 13, skriver Sottrup Byforum.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker, at vise hvad byen kan tilbyde, til nye tilflyttere og såvel dem, som allerede bor i byen. Vi har et rigt foreningsliv i byen, men det er svært at finde ud af, hvis man som tilflytter til byen, skal finde en forening. Til vores foreningsdag, har vi indbudt alle byens foreninger til, at deltage, så de kan vise, hvad deres forening kan og forhåbentlig på den måde, skabe den nødvendige opmærksomhed til alle foreningerne. Vi vil gerne være med til at hylde de frivillige i alle foreningerne og skaffe nye medlemmer, så foreningerne kan bestå”, siger Kristine Lund Bruhn fra Sottrup Byforum.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byforum sørger for, at der bliver solgt pølser, øl, sodavand Dagli’Brugsen kommer med hoppeborg, slush ice og popcorn.