Spændende ting og sager på cykel-loppemarkedet

13. maj 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I dag, lørdag, er der loppemarked foran Fri BikeShop i Sønderborg, hvor stadeholderne har været i gemmerne og finde cykeldele og meget andet andet, som kan bruges af cyklister. Nogle har også sat brugte cykler til salg.

”Der er rigtigt meget der trænger til at få ny ejer og blive genbrugt. Det er sund fornuft og godt for miljøet og din pengepung”, siger Susanne Jessen Møller fra Fri BikeShop.

Der er brugte cykler – og blandt dem gode racere. Der er masser af cykeldele og andet tilbehør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun har også selv været en tur på butikkens lager og fundet en masse sager, som kan købes til en meget lav pris.

“Det er første gang, vi holder loppemarked, hvor enhver kunne få en stadeplads og sælge ud af cykel-relaterede ting og sager fra gemmerne og garagen. Det er ikke noget Fri BikeShop tjener penge på og det er heller ikke meningen”.

Der er åbent frem til klokken 13:30.