Specialsygehus Sønderborg i god fremdrift

1. april 2017 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Regionsmedlem John Lohff, Konservative, skriver:

 

Mange borgere i Sønderborg Kommune har igennem årene og specielt på det sidste stillet spørgsmål ved om Specialsygehus Sønderborg er ved at blive udsultet for med tiden helt at lukke. Med dette indlæg vil jeg gerne slå fast, at ingen af de to løse påstande har noget på sig. Specialsygehus Sønderborg er i god fremdrift og fremtiden ser meget lovende ud.

Ortopædkirurgien

Det ortopædkirurgiske område vil også i fremtiden være en af de bærende søjler på Specialsygehus Sønderborg, og udgøre en stor del af den stationære aktivitet på sygehuset (hofter, knæ, skuldre m.m.). Som et eksempel på arbejdet med at udvikle og konsolidere grundlaget for det ortopædkirurgiske område er der senest, i forbindelse med specialeplanlægningen, godkendt fem regionsfunktioner i det ortopædkirurgiske speciale i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gigthospitalet og samarbejdet med sygehuset

I forbindelse med etableringen af Gigthospitalet i Sønderborg er der etableret et nært samarbejde og en løbende dialog mellem Sygehus Sønderjylland og Gigtforeningen. Dialogen har blandt andet fokus på at sikre, at Gigthospitalet etableres på en måde, der skaber gode fysiske rammer til det samarbejde, der skal være mellem Specialsygehus Sønderborg og Gigthospitalet, til gavn for patienterne.

Samarbejdet med Gigthospitalet er altså integreret i arbejdet med etableringen af specialsygehuset i Sønderborg. Det gælder i øvrigt alle opgaver, hvor der er berøringsflader mellem opgaverne på hele Sygehus Sønderjylland og Gigthospitalet.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med at Regionsrådet tiltrådte et oplæg om fremtidens samarbejde mellem Region Syddanmark og Gigtforeningen om Kong Christian X´s Gigthospital i april 2015, etableredes også en fælles forskningspulje, efter aftale med Gigtforeningen. Baggrunden var at Gigthospitalets særlige position på det forskningsmæssige område, skaber unikke muligheder for den samlede reumatologiske behandlingsindsats i regionen.

Der er ikke beskrevet konkrete forskningsmæssige mål endnu i forbindelse med aftalen. De konkrete projekter og målsætninger forventes at blive beskrevet når puljen skal udmøntes, i forbindelse med at Gigthospitalet overgår til det nye budget, der vil være gældende når Gigthospitalet flytter ind i arealerne på Sønderborg Sygehus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her vil forskning med deltagelse af det ortopædkirurgiske område også kunne komme på tale. Forudsætningen for forskningen er, at den skal inddrage både Gigthospitalet og Sygehus Sønderjylland, således at der etableres tværfaglige forskningsprojekter.

Afslutning

Jeg håber, at ovennævnte er med til at berolige de borgere, der har været meget usikre på fremtiden for Specialsygehus Sønderborg.

Der udvikles til stadighed. Også på hele det medicinske område, øjenafdelingen m.v.. Sygehusets høreklinik er netop blevet opgraderet og der investeres løbende millioner af kr. i bygningsmassen og dens indretning med henblik på, at vi i vores kommune kan få et fremtidssikret specialsygehus til gavn for de nærmeste borgere, men også til gavn for hele regionen som en del af den store maskine, som regionens samlede sygehusvæsen udgør.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...