Spejderlejren: Lejr-provianten sendes i udbud

19. oktober 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der skal en hel del mad til, når 40.000 spejdere er på lejr i Sønderborg i 2017. Nu sætter lejrens indkøbsansvarlige de store madmængder i udbud.spejder

Det bliver mindst fem ton kød og tusindvis af liter mælk – hver dag – bare for at nævne to eksempler fra indkøbslisten, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved en række udleveringssteder på lejren henter spejderne madvarer, som de selv tilbereder. Lejren får også en række supermarkeder, seks kantiner til bespisning af hjælpere samt restauranter, cafeer, bagerier og pølsevogne.

Leverandørerne til lejren udvælges gennem et begrænset udbud, hvor Spejdernes Lejr inviterer leverandører til at byde på den omfattende opgave.

“Vi ønsker, at også lokale virksomheder og producenter kommer i betragtning”, siger Holger Nordstrøm fra Spejderne. Han peger på, at mindre producenter kan gå sammen i konsortier og dermed gøre sig store nok til at komme i spil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindre butikker kommer ikke med

Når der skal bydes på store byggeopgaver, så kan små håndværkere også gå sammen og komme med fælles bud.download

“Men det viser sig, at det er der ikke ressourcer til i de mindre virksomheder”, siger erhvervsudvalgsformand Ole W. Stenshøj til SønderborgNYT. Han mener heller ikke, at Spejderlejren skal forvente, at den lokale slagter, den lokale bager og andre mindre fødevareleverandører kommer med bud.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mindre butikker har ikke mulighed for at satse ressourcer på at få lavet udbudsmateriale”, siger den konservative udvalgsformand.

Man kan få tilsendt en skrivelse med flere detaljer og med udbuds-vejledning ved at kontakte Holger Nordstrøm: [email protected]