Spritkørsel: Politiet slipper for at betale dyrt for blodprøver

17. januar 2017 Erhverv
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 94)

 

En læge på Aabenraa Sygehus tjente 39.164 kroner på et år og en anden 24.167 kroner oven i den almindelige løn ved at tage blodprøver for politiet, fortæller DR Syd.

Sygehus læger får løn fra hospitalet, men nogle har tjent tusindvis af kroner oveni, når politiet kom og skulle have taget blodprøve på en formodet spritbilist. Flere læger har nemlig sendt politiet en personlig regning til politiet.

Nu vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby med en bekendtgørelse stoppe de dyre blodprøver.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De regler, som har været hidtil, har mildest talt været tåbelige. Det har ikke været en god måde at bruge vores fælles penge på”, siger sundhedsministeren til DR.

Når hospitalslæger har tjent penge på blodprøver, skyldes det, at opgaven blev betragtet som bijob ved siden af arbejdet på hospitalet. Samtidig var der kun vejledende takster.

Med den nye bekendtgørelse bliver blodprøver for politiet en del af det almindelige arbejde på hospitaler.

Lægeforeningen bakker op om den nye bekendtgørelse, som er i høring og forventes vedtaget til februar.

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)

 

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)
Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk