Stadeholderne er på messe for at få nogle snakke med alle gæsterne

11. marts 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Søskendeparret Tina Rasmussen og Robin Christensen er sammen om at dele en stand på weekendens messe i SFS-hallen – og Robin Christensen har virksomheden Computer Reparation Als, mens Tina Rasmussen står bag Hørecenter Als.

“Begge firmaer bor i huset på Helgolandsgade, hvor Victoria-lægerne også bor, og vi er med her på messen for at vise os frem”, siger Robin Christensen til SønderborgNYT.

“Det er ingen hemmelig, at det er godt for vores forretninger, når vi kommer ud og møder andre mennesker, fortæller dem, hvad det, vi har at tilbyde”, siger Tina Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hørecenter Als har ti år på bagen, mens Robin Christensen har haft sit computerværksted i to år.

På messe for at lytte

Socialdemokraterne har også lejet en stand og i den står blandt andre byrådsmedlemmerne Desalegn Tufa og Erik Lorenzen. Begge fortæller, at det er lidt overraskende, at der allerede fra klokken 10, hvor messen åbnede, var masser af mennesker i SFS-hallen.

“Vi er her for at vise flaget og fortælle, hvad det, som vi laver i Byrådet”, siger Erik Lorenzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og de er især med for at lytte.

“Vi spørger folk, hav der er vigtigt for dem og så tager vi en snak om de mange input i vores partiforeninger og i byrådsgruppen”, siger Desalegn Tufa, som synes, det altid er godt at komme ud og snakke med andre.

Du kan få pudset brillerne

Kasper Dueholm Nørgaard fra Louis Nielsen i Sønderborg, har taget flere af medarbejderne med på messe og her tilbyder de messegæster, som har briller på, at få pudset brillerne, mens de får en snak om briller og syn.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi fortæller dem selvfølgelig om de gode tilbud, vi altid har i butikken og så fortæller vi om vores tilfredshedsgaranti, der betyder, at hvis en kunde op til tre måneder efter købet af briller, ikke er tilfreds, så kan han eller hun aflevere dem til os igen og få pengene retur”, siger Kasper Dueholm Nørgaard.

Flere og flere får diabetes

Den lokale afdeling af Diabetesforeningen står også klar på messen i SFS-hallen og de frivillige er der igen i morgen, søndag, fra klokken 10.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er flere og flere, der får diabetes og så er det jo vigtigt, at de ved, at vi har en lokalafdeling af diabetesforeningen her i Sønderborg”, siger lokalformand Niels Holm. Han fortæller, at de har et spørgeskema med på messen og når gæsterne udfylder det, så får de en idé om, om de er i risikozonen for at få diabetes.

“I foreningen gør vi rigtigt meget ud af at forebygge sygdommen og vi har en motivationsgruppe, der mødes i Frivillighedens Hus hver onsdag”, siger han og opfordrer alle og enhver til at læse mere på foreningens hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...