Stadig stigende omsætning hos AV-Connection

15. juli 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er nu 20 år siden, at AV-Connection blev skabt af den dengang 22-årige programmør Ronni Søby. Siden er det kun gået fremad. Hvad enten det skal være et par høretelefoner til nogle få hundreder kroner eller et surround-anlæg i den tunge prisklasse, så findes udstyret på hylderne hos AV-Connection sammen med cirka 12.000 andre varer.

Virksomheden er i dag landets største uafhængige Hi-Fi-specialist og har oplevet noget af et væksteventyr, siden det hele begyndte i 2000 i en lille lejlighed i Sønderborg – med en hjemmeside for en af de første danske webshops indenfor kabler og tilbehør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den unge Ronni Søby havde selv svært ved at skaffe kabler og stik og så kunne han jo lige så godt selv begynde at forhandle udstyret sideløbende med sit job hos Danfoss. De næste fem år førte det, hvad der svarede til to fuldtidsjob, med sig, inden den lille virksomhed kunne levere en årsløn til den målrettede ejer.

Tre år i træk vandt AV-Connection blandt andet Børsens prestigefyldte Gazelle-pris. Og første halvdel af 2020 har endnu en gang sat nye hastighedsrekorder i omsætning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Positiv effekt af coronaen

“For os har corona-krisen betydet, at vi nærmest har fordoblet vores salg. Og tendensen ser ud til at vare ved her hen over sommeren. Når folk ikke kan komme af sted på ferie, så har de flere penge til at købe god lyd for, og vi har haft rigtigt travlt”, siger Ronni Søby i en pressemeddelelse og tilføjer med Winston Churchills ord:

“Det er det der med aldrig at lade en god krise gå til spilde”.

Den store efterspørgsel betyder, at AV-Connection, inden året er omme, forventer at have sendt op imod 100.000 pakker afsted med firmaets faste leverandør gennem alle årene, PostNord, der sørger for dag til dag-levering.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Omkring 80 pct. af købene foretages i vores webshop, mens resten foregår i vores to butikker i Sønderborg og Odense. Vi oplever, at folk endda kommer helt fra København og Nordjylland for at besøge vores butik i Sønderborg, hvor vi også har det specielle grej”.

Kvalitet i højsædet

De private kunder fylder klart mest, men der er også godt gang i handlen med institutioner og erhverv.

For tree år siden åbnede AV-Connection nyt lager på Kærvej i Sønderborg, og foreløbig kan det klare den voksende efterspørgsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kunne faktisk godt have vokset endnu mere. Men vi er nået dertil, hvor vi vil koncentrere os mere om kvalitet og udvide ud over landegrænserne”, siger Ronni Søby.

På Trustpilot scorer AV-Connection 4,9 ud af 5, så også når det handler om kundetilfredshed har Ronni Søby og hans omkring 20 medarbejdere formået at sætte strøm til en succes.

Du kan læse mere om AV-Connection på hjemmesiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Øverst: Ronni Søby tv. sammen med sin kompagnon, Thomas Laukamp.  Foto: Karin Riggelsen

 

17. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Erhvervslivet fik indblik i lufthavnens fremtid

17. april 2024 Erhverv

Tirsdag eftermiddag var 80 personer fra 45 lokale virksomheder samlet på Hotel Alsik for at høre om Sønderborg Lufthavn, som netop har fået lavet en analyse af erhvervslivets ønsker til lufthavnen. “Udviklingen af Sønderborg Lufthavn er en vision for Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond”, sagde Lars Tveen, som er direktør i fonden. […]

Læs mere...