Staten skruer ned for pengene til symfoniorkesteret

9. oktober 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen skærer i tilskuddet til Sønderjyllands Symfoniorkester. En udspil til en stram Finanslov betyder færre kroner, kan skal spilles for.

Orkesterets næstformand, Bjarne Rasmussen, siger om regeringens planer om at spare 3,5 million kroner på orkesteret over fire år:symfoni

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har haft underskud i 2013 og 2014 og forventer også røde tal i år. Men med en enestående opbakning fra musikere og øvrige ansatte, kombineret med et favorabelt lån fra Sønderborg Kommune, var vi på rette kurs. Nu står vi så overfor, at vort tilskud fra Kulturministeriet over de næste fire år reduceres med 3,5 mio. kroner. Det er intet mindre end chokerende”, siger Bjarne Rasmussen i en udtalelse efter et bestyrelsesmøde, hvor spareplanerne er blevet drøftet.

Orkesteret får i dag cirka 40 millioner kroner i statstilskud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bjarne Rasmussen mener, at orkesteret allerede har sparet:

“Administrationen er skåret ned til et minimum og bemandingen af orkesteret er reduceret. Det betyder allerede i dag, at vi i vid udstrækning må anvende dyre vikarer, og at der er værker, som vi simpelthen ikke kan spille, fordi vi er for få”, siger Bjarne Rasmussen.

Orkesterets bestyrelse vil i den nærmeste fremtid  forsøge at få et møde med Folketingets kulturudvalg og tage fat i landsdelens folketingspolitikere i håb om, at besparelserne vil blive trukket tilbage.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...