Statsskolen bliver igen det største gymnasiale uddannelsessted

Statsskolen. Arkivfoto: Ole Kæhler
Statsskolen. Arkivfoto: Ole Kæhler
5. marts 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Statsskole, der tilbyder to gymnasiale uddannelser, STX og HF, oplever igen stor søgning og bliver også næste år den største gymnasiale uddannelse i Sønderborg.

”Vi tilbyder to uddannelser, som giver en stærk faglig ballast og åbner alle døre til de videregående uddannelser. Der er heldigvis rigtig mange unge, som gerne vil have en bred uddannelse, som giver indblik i så forskellige ting som naturvidenskab, musik, kunst, sprog og samfundsforhold”, saiger rektor Ole Kamp Hansen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De gode søgetal afspejler også den indsats Sønderborg Statsskole arbejder med når det kommer til elevtrivsel.

”De nyeste elevtrivselsundersøgelser viser, at de unge trives rigtig godt på Statsskolen. Vi arbejder målrettet med både den enkeltes faglige og sociale trivsel og vi prioriterer fællesskabet højt. Vi er en stor skole og der er derfor altid mulighed for at finde andre med samme interesser som én selv, og et fællesskab man kan blive en del af”

Særlig markant er fremgangen på HF, hvor over 100 unge mennesker ønsker en plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er rigtig glade for, at flere og flere unge får øjnene op for HF-uddannelsen. Uddannelsen er helt central i forhold til at uddanne fremtidens pædagoger, fysioterapeuter, sygeplejersker, lærere, politifolk og andre af de ’varme hænder’ som der er så stor efterspørgsel på. Herudover er HF-uddannelsen på Statsskolen lektiefri, hvilket giver en hel anden pædagogik, som eleverne responderer meget positivt på. Vi tror, det også er med til at øge uddannelsens popularitet”, siger rektor.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...