Stephan Kleinschmidt stopper i Flensborg og vil gi’ sig tid til at overveje sit næste job

Stephan Kleinschmidt stopper i Flensborg til maj. Privat foto
Stephan Kleinschmidt stopper i Flensborg til maj. Privat foto
13. februar 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborgs viceborgmester, Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti, har en topstilling på Rådhuset i Flensborg, hvor han er lønnet rådmand, med en lang række ansvarsområder, der spænder fra integration, kultur, sport og uddannelse til byudvikling, klima, natur, miljø, borgerservice og beredskab.

Det er en åremålsansættelse på seks år og den løber ud til maj og et flertal af politikerne ville have, at stillingen blev slået op og ikke bare forlænget. Stephan Kleinschmidt har meddelt ledelsen i Flensborg, at han rigtigt godt kan li’ sit job og har gensøgt stillingen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter embedet som rådmand i Flensborg blev slået op, kom der flere end 20 ansøgere på banen og byrådets fire grupper – det dansk-frisiske SSW, De Grønne, CDU og SPD – vil pege på Noosha Aubel fra Berlin, når der på torsdag skal vælges ny rådmand, skriver Flensburger Tageblatt.

“Selvfølgelig havde jeg håbet på at kunne forsætte i stillingen. Det var jo derfor jeg søgte den igen, men når nu det ikke kan være sådan, så vil jeg sige, jeg er taknemlig og beæret over, jeg fik lov til at sidde på den bredt favnende post i seks år”, siger Stephan Kleinschmidt til SønderborgNYT. Han tilføjer, at han jo ikke er fyret eller at partierne har været utilfredse med hans indsats.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu er det tiden til at tage en dyb indånding og kigge indad. Mærke efter, hvad det er, jeg gerne vil og kredse ind, hvor jeg kan bringe min kompetencer i spil”, siger han.

I begyndelsen af december fortalte Stephan Kleinschmidt, at han ikke stiller op til det næste valg til Byrådet.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...