Stephanie Lose i valgkamp i Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

17. november 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag tog Stepohanie Lose en tur gennem Sønderborgs gågade for at snakke politik med de mennesker, der havde lyst til at høre lidt om regionsrådet og det samarbejde, der er med de mange byråd i regionen.

Med sig havde hun lokale Peter Jørgensen og Tage Petersen, der begge går efter en plads i både det regionale og det kommunale råd – og også en skare af Venstres byrådskandidater.

“Jeg håber selvfølgelig, at Venstre får borgmesterposten i Sønderborg, fordi jeg selvfølgelig holder med mit parti”, siger Stephanie Lose til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men når det er sagt, så er det sådan, at vi i regionen arbejder sammen med de borgmestre og byråd, der nu en gang bliver valgt. Samarbejde har meget høj prioritet og vi skal flettes endnu mere sammen omkring sundhed”, siger Venstres regionsrådsformandskandidat.

“Helt klart går jeg også efter selv at få så mange stemmer, at jeg kan blive på posten. Der er stadig meget mere, jeg har lyst til at gøre fra den position”, siger Stephanie Lose.

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...