Stiftende generalforsamling i Sottrup Byforum

4. januar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sottrup vil udvikles og være en aktiv del af Sønderborg Kommune. Derfor har fire initiativtagere været i gang med at bygge Sottrup Byforum op. I den forbindelse vil de gerne invitere til stiftende generalforsamling den 26. januar kl. 19.00 i Nydamskolens biblioteksrum.

Sottrup Byforum vil dække Sottrup Sogn og vil have til formål, at styrke nærmiljøet og skabe samlingspunkt for foreninger, institutioner, erhvervsdrivende og borgere. En upolitisk organisation for alle.

”Vi har de seneste par måneder arbejdet i gruppen omkring stiftelse af foreningen og lavet udkast til vedtægterne. Nu er vi klar til stiftende generalforsamling og håber mange vil møde op og støtte op omkring det gode projekt”, siger de fire initiativtagere i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi håber, at den nye forening kan samle byen og der kan skabes synergier imellem foreningerne på tværs samt at byen bliver attraktiv for både nuværende og kommende borgere”.

De fire initiativtagere er Morten Schmidt, Lena E.A. Fink, Karen Paulsen og Rasmus S. Jepsen.

Tilmelding til stiftende generalforsamling til d. 26. januar kl. 19 – skal ske til mail: [email protected]

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...