Stor interesse for lejlighederne i Den Hvide By

Den Hvide By ligger tæt på slottet. Arkivfoto: Ole Kæhler
Den Hvide By ligger tæt på slottet. Arkivfoto: Ole Kæhler
22. april 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Omkring 200 borgere var mødt frem for at høre mere om det nye rækkehusprojekt ‘Den Hvide By’ i Augustenborg. Projektet er nu så fremskredent, at det er besluttet, at der skal bygges hele 68 rækkehuse. Første etape bliver på 24 boliger mellem 55-125 m2 og skal efter planen bygges fra sommeren 2024 og stå indflytningsklar i maj 2025. EDC Projekt Poul Erik Bech er sammen med den lokale EDC Poul Erik Bech boligbutik i Sønderborg valgt til at stå for udlejningen af rækkehusene.

Den Hvide By blev opført tæt op ad Augustenborg Slot i 1982 og frem til 2015 var bygningerne en del af det psykiatriske hospital i Augustenborg. De sidste knap to år har bygningerne fungeret som asylcenter for flygtninge fra Ukraine indtil årsskiftet. Nu er et projektplanlægningen så langt, at der netop er holdt borgermøde om Den Hvide By.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er nu kommet så langt, at vi har fastlagt, at projektet bliver på i alt 68 rækkehuse på mellem 55-125 m2 og boligtyperne bliver både 2-værelses, almindelige og store 3- og 4-værelses rækkehuse. Materialevalg og ansøgning af byggetilladelse er også på plads. Vi glæder os til at komme i gang med ombygningen. Det er en fantastisk beliggenhed i smukke og naturskønne omgivelser, flot arkitektur, lækkert lysindfald og der bliver også en række fællesfaciliteter, som de fremmødte til borgermødet også kunne komme med ideer til”, siger Aksel Damm i en pressemeddelelse. Han købte bygningerne for fire år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er superspændende at arbejde med at omdanne ejendommen fra tidligere psykiatrisk hospital og asylcenter til at etablere gode, veldisponerede rækkehuse i disse fantastiske omgivelser. Ejendommen er oprindelig opført i materialer af høj kvalitet og er tegnet af arkitekterne Kay Bæk-Hansen og Jørgen Stærmose. Vi har allieret os med Oesten Ingeniør & Arkitekter fra Aabenraa, som er kommet med en ny planløsning og indretning, som vi er meget tilfredse med. Det er fantastisk, at der er en stor interesse om projektet og 200 borgere mødte op og hørte mere om projektet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

På borgermødet fortalte formand for Hertugens Bevaringsforeningen, Aksel Jepsen, blandt andet om de mange frivillige tiltag i byen, flere end 33 foreninger, og senest alle de penge som kommunen, Realdania og A. P. Møllers Fond har givet til byen til at renovere pladser og boliger. Han fortalte også om bestræbelserne for at gøre byen til Unesco Verdensarv-område.

Michael Gregers Hansen, partner i EDC Poul Erik Bech i Sønderborg, siger i en pressemeddelelse:

“Det er dejligt med en stor interesse om projektet. Det vidner både borgermødet med mange deltagere og spørgsmål fra borgerne, men det er også værd at notere, at der allerede er en rimelig lang interesseliste. På borgermødet gennemgik vi også den demografiske udvikling i Sønderborg Kommune. Selvom, det forventes, at befolkningstallet vil falde med 2,4% frem til 2033, er der meget få ledige, almene lejeboliger i kommunen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det skyldes bl.a., at flere singler bor alene og at flere vil flytte fra deres villa igennem mange år for at flytte til noget mere tidssvarende end tilfældet tidligere har været. Desuden kan man bl.a. opleve op til 25 års ventetid på et rækkehus i Sønderborg by, så boligerne i Den Hvide By har stor interesse for mange borgere i alle aldre. Det er alt sammen med til, at vi allerede nu mærker en stor efterspørgsel på de kommende lejeboliger”, siger Emma Louise Beyer, partner, EDC Bolig Poul Erik Bech Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tonny Broberg, projektchef, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger: “Fællesfaciliteterne vil danne ekstra værdi for mange af lejerne i det kommende boligområde. Fællesarealerne er ikke endelig på plads endnu, så det var et af emnerne på borgermødet. Her kunne lejerne komme med forslag til, hvad nogle af ejendommens øvrige arealer kunne benyttes til. Det er planen, at lokaliteterne til fællesfaciliteter bliver overdraget til en kommende beboerforening, som en del af huslejen, så beboerne selv sørger for driften af disse.”

To-værelses rækkehuse fra 55 m², 1 soveværelse. Husleje fra 5.500 kr. + forbrug

Tre-værelses rækkehuse fra 76 m², 2 soveværelser. Husleje fra 7.300 kr. + forbrug

Stor tre-værelses rækkehus fra 94 m², 2 soveværelser. Husleje fra 8.600 kr. + forbrug

Fire-værelses rækkehuse fra ca. 106 m², 2-3 soveværelser. Husleje fra 9.700 kr. + forbrug

Stor fire-værelses rækkehuse fra ca. 120 m², 3 soveværelser. Husleje fra 10.800 kr. + forbrug

Allerede nu kan interesserede skrive sig op, så de løbende modtager nyheder om Den Hvide By. Kontakt EDC Poul Erik Bech Sønderborg for at blive skrevet op til at modtage mere information.

Læs mere på www.denhvidebyaugustenborg.dk

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...