Stor stigning i antallet af byggesager

7. juni 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I løbet af årets første fem måneder har kommunen således modtaget 245 byggesager med alt lige fra mindre ombygninger af private boliger til større erhvervsbyggerier.

“Antallet af henvendelser til Erhvervsservice fra virksomheder, der ønsker at bygge om eller bygge til, har været meget højt i 2020. Fortsætter tendensen, vil vi se det største antal ansøgninger til kommunen over en periode på seks år”, siger formand for Erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammenlignet med samme periode sidste år er det en stigning på 30 sager og 77 sager for blot to år siden, og det vækker overraskelse og stor glæde:

“Det tager jeg som udtryk for, at borgere og virksomheder stadig har både økonomisk råderum og optimisme i forhold til den fremtidige udvikling i Sønderborg-området”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard, og fortsætter:

“Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det har en betydning for sagsbehandlingstiderne i Sønderborg Kommune. Det er naturligt, når vi allerede nu har modtaget 77 flere sager, end vi gjorde for blot to år siden”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge de landspolitiske mål skal sagsbehandlingstiderne ligge på mellem 40 og 60 dage afhængig af sagstype. Sammenlignet med disse mål placerer Sønderborg Kommune sig langt under gennemsnittet i alle sagstyper.

Sagsbehandlingstiden for byggesager i Sønderborg Kommune er på nuværende tidspunkt på 27 dage. Det skyldes den øgede mængde sager. Men kommunens medarbejdere arbejder på højtryk for at levere en hurtig og effektiv sagsbehandling.

I hele 2019 var der 521 byggesager i Sønderborg Kommune.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...