En stork på en mark i Stevning på Als er ikke hverdagskost. Alligevel var det netop, hvad folk i området kunne opleve fredag og lørdag, hvor en stor hvid fugl stod og hvilede sig i det grønne landskab.
Storken viste sig at være Storkeline fra Gundsølille på Sjælland, en fugl med GPS-tracker, der er på vej sydpå på sit træk. Hun landede på Als og blev hurtigt midtpunkt for både nysgerrige blikke og ivrige kameraer.
Det skriver Torben Callesen til SønderborgNYT. Redaktionen takker for tippet og billedet.


















