Stormen ‘Benjamin’ strejfer Sønderborg: Ærøfærgerne aflyser flere afgange fredag morgen – men ‘Bitten’ sejler efter planerne

Stormen tvinger Ærøfærgerne til kaj. Arkivfoto

Stormen tvinger Ærøfærgerne til kaj. Arkivfoto

23. oktober 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Fredagens blæsevejr får nu konsekvenser for færgetrafikken til og fra Ærø. Ærøfærgerne meddeler, at flere afgange mellem Søby og Fynshav er aflyst som følge af den kraftige vind, der ventes at ramme området i løbet af fredag.

Ifølge rederiet bliver Søby–Fynshav-afgangene klokken 06:00 og 09:20 samt Fynshav–Søby-afgangene klokken 07:10 og 10:35 aflyst. Årsagen er den kraftige blæst, som ventes at tage yderligere til ud på formiddagen, når stormlavtrykket ‘Benjamin’ bevæger sig ind over Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Færgen Bitten oplyser man til SønderborgNYT fredag morgen, at de sejler efter fartplanerne og ikke forventer forstyrrelser i driften på grund af blæsevejret.

Lavtrykket, som allerede har ramt både Storbritannien og den spanske vestkyst, bringer vindstød af stormstyrke og kraftige byger med sig. TV 2 Vejret har udsendt et varsel for vindstød af stormstyrke gældende for blandt andet Sønderborg Kommune. Varslet gælder fredag i tidsrummet fra klokken 12 til 19. I denne periode kan middelvinden nå op på stormende kuling i de mest udsatte områder, oplyser TV2 Vejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ærøfærgerne oplyser, at de følger udviklingen nøje og vil informere passagererne løbende via deres hjemmeside og sociale medier. Rejsende opfordres til at holde sig opdateret og være forberedt på yderligere ændringer i sejlplanen, hvis vejret udvikler sig værre end forventet.

Opdateret 24/10-25 kl. 06:07: Færgen Bitten sejler efter fartplanerne og  forventer ikke forstyrrelser i driften på grund af blæsevejret.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...