Stormen Nora: Beredskabet kørte igen ud og fjernede træer

19. februar 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften rykkede beredskabet kun ud til tre væltede træer – men tidligt lørdag morgen tog Stormen Nora fat igen og klokken 04:32 kørte Rinkenæs Frivillige Brandværn til krydset ved Buskmosevej/Ravnsbjergvej, hvor et væltet træ spærrede for trafikken.

Det oplyser Sønderborg Brand og Redning, der enten selv kører eller sender et af de frivillige brandværn, når et træ vælter ud på en vej.

Klokken 04:43 fjernede Sønderborg Brand og Redning et væltet træ fra krydset Rolf Krakesvej/Hørtoftvej i Dybbøl.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Truenbrovej lå et træ delvist på kørebanen  og klokken 5:35 blev frivillige brandmænd fra Ullerup sendt ud for at få det fjernet.

Klokken 06:07 kørte Gråsten Frivillige Brandværn til Bovrupvej, hvor et væltet træ spærrede begge kørebaner.

Lørdag morgen 07:29 kørte Nordborg Frivillige Brandværn til Købingsmarkvej, hvor et træ lå på kørebanen.

Klokken 7:56 var det Hørup Frivillige Brandværn, som kørte til Klintingvej og fik et træ væk fra kørebanen og 10:37 satte Nordborg Frivillige Brandværn sig igen i bilerne og kørte ud for at fjerne et væltet træ på Tontoft i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...