Stormen Nora: DSB forventer at indstille togtrafikken fredag aften/opdateret

18. februar 2022 Samfund Skrevet af: Redaktion

Opdatering: 

Stormen Nora har ændret bane og rammer Danmark lidt mere mod syd, end man forventede i går, torsdag.

Og det får nu Banedanmark til at ændre sine planer for togdriften i aften og i nat. Tidligere regnede man med at stoppe togdriften i hele landet bortset fra Nordjylland, men nu kan midtjyderne også se frem til at køre med toget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu går Midtjylland fri af den hårde storm, så der forventer togene at kunne køre normalt.

DMI varsler storm over den sydlige og sydvestlige del af landet og på Bornholm sent fredag aften og natten til lørdag.

Den ventede storm har fået navnet Nora.

Vinden vil komme fra sydvest og vest med middelvind på 20 til 27 m/s, og vindstød af orkanstyrke 32 og 37 m/s.

DMI oplyser, at vi skal beredte på, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelserne og forstyrre trafik og forsyning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Følg myndighedernes råd og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude.

Store grene kan knække af, træer kan vælte og tagsten kan falde ned.

Følg vejrudviklingen på dmi.dk