Stormen Nora: Varsler risiko for at Storebæltsbroen lukkes fredag aften og lørdag morgen

18. februar 2022 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker pga. storm i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 24.00. Det skriver Sund og Bælt i en pressemeddelelse.

I denne periode varsler DMI en vindstyrke på over 25 m/s. Storebæltsbroen lukkes for al biltrafik ved vind af stormstyrke på 25 m/s af hensyn til trafikanternes sikkerhed.

Vinden vil ifølge DMIs prognoser igen overstige 25 m/s tidligt lørdag morgen i tidsrummet fra kl. 05.00 til kl. 07.00, hvor der igen vil være risiko for en lukning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sund & Bælt opfordrer derfor alle trafikanter, der skal over Storebæltsbroen i disse perioder, til at køre på andre tidspunkter.

Allerede fredag eftermiddag forventer DMI vindstyrker på over 15 m/s, stigende i aften- og nattetimerne. Når vinden kommer over 15 m/s, forbydes vindfølsomme køretøjer at passere Storebæltsbroen. Læs mere om vindfølsomme køretøjer her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Følg med på storebaelt.dk

DSB har varslet at togtrafikken indstilles fra fredag klokken 21 og frem til lørdag middag.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...