Torsdag eftermiddag og aften rammer stormen Pia Danmark fra vest med vindstød op til orkanstyrke. Det voldsomme vejr kommer til at påvirke togdriften fra torsdag eftermiddag og Banedanmark anbefaler derfor, at man tjekker Rejseplanen.
Togkørslen mellem Tinglev og Sønderborg indstilles fra kl. 19:00 og foreløbig frem til fredag morgen klokken 04:30
Det er simpelthen ikke muligt at opretholde almindelig togdrift, når stormen raser, siger områdechef i Trafik i Banedanmark, Nicolai Smidt Sigsgaard i en pressemeddelelse.
















