Stormen Pia: Vær klar når stormen rammer i aften

Beredskabet på 'stormarbejde'. BACHs FOTO
Beredskabet på 'stormarbejde'. BACHs FOTO
21. december 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Uanset om du er hjemme eller er på vej på juleferie, så er det en god idé at tage nogle forholdsregler for at mindske risikoen for skader på din bolig. Danske Beredskaber har gode tips på deres hjemmeside, skriver Sønderborg Kommune på deres hjemmeside.

Gør huset klar til storm

Luk vinduer og døre, også tagvinduer – tjek også døre og vinduer i havestuen, haveskuret eller drivhuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fjern løse genstande eller bind dem fast – heriblandt havemøbler, parasoller, markiser, trampoliner, grill, kaninbure, krukker og legetøj. Er det ikke muligt at fjerne dem, bør du binde dem rigtig godt fast.

Fastgør løse tagplader og tagsten – de er til fare for omgivelserne under storm. Fjern større, knækkede grene fra haven – ved storm kan de smadre vinduer i huset.

Den kraftige vind ser ikke ud til at give forhøjet vandstand, men hold som altid øje med vejrsituationen hos DMI eller andre vejrtjenester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Møder du væltede træer på veje og stier eller andet, der kan være til fare for andre i forbindelse med stormen, så ring til Sønderborg Kommunes Vagtcentral på telefon 8872 4110.

Er skaden ikke så akut, så kan du altid husk altid at give et praj til os på hjemmesiden.