Stormflod: Venter stadig vandstigning på 190 – 240 centimer over normal vandstand

19. oktober 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Når den kraftige østenvind torsdag går i land ved de sydøstjyske kyster, kan det resultere i den værste stormflod i 100 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan er varslet stadig for, hvad der venter de næste døgn.

Med vindstød op til orkanstyrke vil blæsten rasere i mere end to døgn og så ser man ifølge TV2 Vejret ind i en voldsom situation der kan udvikle sig til den værste stormflod i mere end 100 år.

Vi forventer, at vandstanden i den sydlige del af Lillebælt kulminerer natten til lørdag og kommer op mellem 190 og 240 cm over normal vandstand, oplyser DMI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinden tiltager og bliver efterhånden af stormende kuling med vindstød af stormstyrke over den sydlige del af landet og forventes at kulminere fredag aften og derefter langsomt aftage.

Hvem betaler skaderne på boligerne?

Forsikringsselskaber dækker som udgangspunkt ikke skader, der sker som følge af forhøjet vandstand. Det er Naturskaderådet, der afgør, om der har været stormflod. Og har der det, så kan ramte husejere kontakte rådet og få vurderet, om skaderne kan blive dækket af rådets pulje.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgere, der er bekymrede for oversvømmelse af deres bolig, kan hente tomme sandsække og fylde dem med sand ved brandstationerne i Broager, Egernsund, Gråsten og Nordborg, samt ved Forsamlingshuset på Kegnæs, p-pladsen ved Hotel Sønderborg Strand samt pladsen ved MultiKulturhuset. Kontakt vagtcentralen 8872 4110 hvis du oplever, at der mangler sand eller sække.

1. maj 2024 112, Sønderborg

Aggressiv mand råbte op – det gav to sigtelser

1. maj 2024 112

Tirsdag middag ringede en bilist til politiet og fortalte, at han havde en ubehagelig oplevelse ved 9:30-tiden. “Der kom manden kørende i sin bil på Augustenborg Landevej og i krydset ved Stationsvej holder der en bil ved siden af. En mand i den bil ruller sideruden ned og råber ad anmelderen og smider også et […]

Læs mere...