Stort regnvandsbassin bygges for at stoppe oversvømmelser

Regnvandsbassin i gigantformat bygges. Pressefoto

Regnvandsbassin i gigantformat bygges. Pressefoto

9. december 2025 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Arbejdet med at sikre området omkring Grundtvigs Allé mod fremtidige oversvømmelser har i de seneste måneder været umuligt at overse for eleverne på Sønderskov Skolen.

Siden slutningen af oktober har store gravemaskiner arbejdet sig gennem et afspærret hjørne af skolens legeplads, hvor Arkil er i fuld gang med at etablere to enorme underjordiske rørbassiner for SONFOR.

De to bassiner, der hver måler 88 meter i længden og har en diameter på to meter, skal fungere som buffer i ledningsnettet, når kraftig regn eller skybrud rammer området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her vil vandet kunne ophobes og forsinkes, så de lavtliggende områder syd for skolen skånes for oversvømmelser. Samlet set kan bassinerne rumme omkring en halv million liter vand – omtrent det samme som 17 tankbiler eller 3.300 fyldte badekar. Når bassinerne er fyldt, ledes regnvandet videre til det store åbne bassin ved Skratmosen og derfra videre ud i Lillebælt ved Lystbådehavnen.

Selvom SONFOR allerede råder over ni rørbassiner i oplandet og i alt 16 i hele Sønderborg, er anlægget ved Sønderskov Skolen et af de første, hvor selskabet tager en ny teknologi i brug. De traditionelle betonrør er denne gang skiftet ud med GAB-glasfiberrør, som vejer blot en tiendedel af de klassiske løsninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver mindre gravearbejde, reducerer CO₂-udledningen og sparer arbejdstid. Ifølge SONFOR betyder det også, at arbejdet skrider markant hurtigere frem end først planlagt, og at eleverne dermed kan se frem til at få deres fulde legeplads tilbage tidligere end forventet.

Arbejdet ved skolen gør ikke kun en forskel lokalt, men indgår også i en bredere indsats for at klimasikre byen. De nye bassiner bliver endnu et led i det netværk af løsninger, der skal sikre, at Sønderborg også i fremtiden står stærkere rustet, når himlen åbner sig.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...