Strejke: Togtrafikken ramt af aflysninger

28. november 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hele eftermiddagen har togtrafikken været ramt af aflysninger – og frem til klokken 18 kører der ikke tog i Jylland og på Fyn.

Tog som allerede er kørende, kører så vidt muligt til deres endedestinationer.

Det skriver DSB på deres hjemmeside.

InterCity-togene som normalt kører mellem Esbjerg og København H/Østerport, kører i øjeblikket kun mellem København H/Østerport og Korsør. Der bliver ikke indsat togbusser videre fra Korsør.

Der er også aflysninger i resten af landet. På Sjælland kører regionaltog med forsinkelser, mens kun et enkelt InterCity-tog kører mellem København H/Østerport og Korsør. Lyntogene er aflyst. I Nordjylland kører der togbusser, men derudover bliver der ikke indsat togbusser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aflysningerne skyldes flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blandt lokomotivpersonalet.

Du kan læse mere og følge med i aflysningerne på DSBs hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...