Strik dit eget Sønderborgrør, sjal eller tørklæde

Sønderborgrør. Privat foto

Sønderborgrør. Privat foto

15. december 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Mens du venter på næste sommers strikkefestival i Sønderborg, hvad så med at strikke et lækkert, specialdesignet Sønderborgsjal til dig selv? Eller et helt særligt Sønderborgrør eller Sønderborghalstørklæde til sønnen eller manden?

Garn uden Grænser har fået strikdesigner Kirsten Nyboe til at designe de tre modeller, der er smukke, luner i en kold tid og fortæller, hvor du kommer fra. Både opskrifter og strikkekits fi9nder du i forretningen Garn & Tøj, Ulsnæs Centret i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Når nu vi er kommet så godt fra start med både vores strikkefestival og vores arrangementer, så syntes vi, det kunne være festligt at få en designer til at skabe en slags strikke-signatur for Sønderborg. Vi er ret glade for resultatet og glæder os til at se folk i alle aldre gå rundt i Sønderborg og omegn med sjalet, røret og halstørklædet med Sønderborg-symboler på”, siger Garn uden Grænsers formand, Aase Henriksen, i en pressemeddelelse.

”Jeg har fundet inspiration til modellerne i Sønderborg, og man kan sikkert genkende en mølle, en bro med buer, et uendelighedstegn og fisk i vandet. Designene rummer både hulmønstre, strukturelementer og Fair Isle-mønstre. Men egentlig har jeg tænkt modellerne som prototyper – den enkelte strikker kan frit lege med farverne og tage de elementer med, man synes. På den måde bliver resultaterne forskellige, men alligevel med udgangspunkt i og kendetegn fra Sønderborg”, siger strikdesigner Kirsten Nyboe om sit Sønderborg-design

Artiklen fortsætter under annoncen

Kirsten Nyboe, der bor i Kolding, lærte at hækle som fireårig. Det var hendes mormor, der lærte hende det, og fire år senere kunne hun strikke. Siden har håndværket fyldt meget i hendes liv. Hun er uddannet designer og kunsthåndværker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, og hendes afgangsprojekt handlede om strikdesign og tryk på uldstrik.

”Sideløbende med min erhvervskarriere har jeg siddet og strikket om aftenen foran tv’et. Dels for at retfærdiggøre at jeg sad ned, men også fordi det afstressede mig. Den ånd og ro, der kan falde over én, når man sidder med et broderi, et hækle- eller strikketøj, er helt utrolig. Samtidig er det en stor tilfredsstillelse selv at producere noget, som man enten selv eller en anden kan få glæde af”, siger Kirsten Nyboe.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...