Styregruppen bag Gendarmløbet, som er en blanding af frivillige fra BUI – Motion og Broager Kultur, er nu ved at have de sidste detaljer på plads og kan melde klar til start til årets Gendarmløb.
Alle kan deltage i løbet langs den smukke og historiske Gendarmsti på Broagerland, vi har børneløb på 2 km-, 5 km- og 10 km-ruter for både løbere og gående samt et halvmaratonløb.
Efter løbet får alle deltagere den unikke håndlavede Gendarmløbsmedalje af ler, som er lavet i samarbejde med et lokalt teglværk.
Der er mulighed for købe mad og drikke, et hyggeligt start- og målområde ved Broager Hallen, hoppeborge til børnene og livemusik, skriver styregruppen.
Med Gendarmløbet 2024 vil vi gerne udbrede glæden ved at være aktiv i naturen i fællesskab med andre.
For at styrke og fejre fællesskabet har vi i år indført en fællesskabspræmie. Alle tilmeldte hold med mindst fem betalende deltagere er automatisk med i lodtrækningen om en pengepræmie på 2000 kroner.
Gratis for børn op til 9 år: Vil du med til børneløbet og endda helt gratis, så har Gendarmløbet fået tildelt endnu 50 gratis startnumre til børneløbet på 2 km-distancen. De gratis startnumre er nu til rådighed hos hovedsponsor Sydjysk Sparekasse.