Sundhedschefen: Hurtig reaktion gør at smitte ikke breder sig for meget

15. april 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det såkaldte incidenstal er steget en smule i Sønderborg-området og der er konstateret Coronasmitte på et par skoler og daginstitutioner i den seneste tid.

Sundhedsforvaltningen forventer at incidensen stiger igen i dag, torsdag til omkring 57. I går var den 47.

“De tilfælde giver ikke grund til bekymringer. Smitten er her jo og fordi skolerne er meget hurtige til at reagere, så breder den sig ikke til en masse børn og forældre”, siger Michael Skriver til SønderborgNYT. Skolerne har kontakten til børnenes forældre og kan derfor hurtigt få bremset en smitte-spredning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Familie og bekendte spreder smitten

Sundhedsforvaltningen har jævnligt samtaler med Styrelsen for Patientsikkerhed, som har navn og adresse på alle smittede i hele landet.

“De fortæller os, hvor vi skal være særligt opmærksomme og lige nu siger styrelsen, at smitten sker i familier og bekendtskabskredse”, siger sundhedschefen og tilføjer, at kommunens sundhedsberedskab er meget hurtigt til at reagere, når der popper smitte op på skoler og andre steder.

“Når folk husker at holde afstand og vi samtidig er hurtige til at kredse smitten ind, så kan vi holde et lavt smittetryk”, siger Michael Skriver.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...