Sundhedsudvalget har delt penge ud til frivilliges sociale arbejde

9. august 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Det skorter ikke på aktivitet i de frivillige sociale foreninger – til gavn og glæde for mange mennesker, som på den måde får mulighed for at mødes i mange forskellige sammenhænge. Aktivitetsniveauet og mangfoldigheden kommer også til udtryk, når sundhedsudvalget to gange om året behandler ansøgninger til den såkaldte §18-pulje – navngivet efter den paragraf i Serviceloven, som definerer frivilligt socialt arbejde.

Udvalget har netop fordelt midler fra puljen for anden gang i år – der uddeles i januar og august. Der blev fordelt 109.464 kr. til 15 foreninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ikke nogen nem opgave at prioritere i ansøgningerne. Foreningerne arrangerer virkelig mange gode ting, og der var søgt om beløb på tilsammen over 501.000 kr., så vi må desværre skuffe en del. Til gengæld bliver 15 foreninger glade, tror vi, og vi sender mange gode ønsker til deres aktivitet ud til dem sammen med pengene”, siger sundhedsudvalgets formand, Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Det største beløb i den aktuelle uddeling er 17.000 kr., som går til en ny forening, som vil arrangere ture for borgere i området Lysabild/Kegnæs, så de kan få købt deres dagligvarer – på linje med tilsvarende ordninger i en række andre landområder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beløb på 10.000 kr. er givet til tre foreninger, nemlig Fodsporets sommerlejr i år, Red Barnets aktiviteter “Plads til alle” og “Velkommen til DK” samt til Dansk Handicap Forbund i Sønderborg til leje af en liftbus til deres julearrangement.

To nye flygtninge-/indvandrerforeninger har fået 8.000 kr. hver, nemlig Sønderborg Kurdiske Forening og Kvindecaféen i Stenbjergparken, ligesom også Dalsmark Plejecenters Vennekreds har fået 8.000 kr., som skal bruges til at købe sangbøger til plejehjemmet for.

5. juni 2026 112, Augustenborg

Mand truede nabo med økse

5. juni 2026 112

Politiet rykkede den 3. juni klokken 18:23 ud til en adresse på Lykkevej i Hundslev efter en anmeldelse om trusler mellem naboer. Anmeldelsen kom klokken 18:23, efter at en uoverensstemmelse mellem to naboer havde udviklet sig. “Der er umiddelbart noget med, at man går forbi et vindue, hvorefter beboeren giver en fuckfinger. Derefter udvikler situationen […]

Læs mere...