Super Mario og co. indtager Universe Science Park

Nintendo rykker nu ind i Universe. Pressefoto

Nintendo rykker nu ind i Universe. Pressefoto

3. februar 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Det verdenskendte japanske spilfirma Nintendo rykker nu ind i Universe Science Park på Nordals, og fra lørdag den 12. april 2025, parkens åbningsdag for sæsonen, kan gæsterne prøve en række af Nintendos populære spil på Nintendo Switch-konsoller.

“Vi ser med stor glæde frem til, at Nintendo får en plads i Universe. Vi håber, at parkens besøgende vil tage godt imod Nintendo-området og opleve, at Nintendo Switch er et underholdende supplement til de mange fede VR-oplevelser i parken”, udtaler Kasper Stenholdt, Key Account Manager hos Nintendo.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye satsning placeres i den ikoniske Cumulus-bygning, hvor Nintendo vil tilbyde en dynamisk spiloplevelse, der løbende opdateres med de nyeste titler.

“Nintendo har flere steder i Danmark, hvor man kan prøve vores spil, men endnu ikke i Sønderjylland. I det nye område i Universe vil man altid kunne opleve de nyeste spil og skifte mellem forskellige titler. Spillene vil løbende blive opdateret, så der altid er noget nyt at prøve”, tilføjer Kasper Stenholdt, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover Nintendos nye område kan gæsterne i Universe Science Park se frem til tre nye oplevelser, et nyt spisested og et samarbejde med Center Parcs Nordborg Resort, der åbner til sommer som parkens nye nabo.

Nintendo, der har hovedsæde i Kyoto, Japan, har solgt over 5,8 milliarder videospil og mere end 850 millioner hardwareenheder verden over. Virksomheden er kendt for ikoniske figurer som Super Mario, Zelda, Donkey Kong og Pokémon.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...