Supergod stemning til Sanne Salomonsen-koncerten i Sergenten

3. november 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der var en rigtig afslappet og lettere festlig stemning i Sergenten, hvor gæsterne nød en tre-retters menu, som bestod af laks, skank fra gris og en skøn dessert med både is og kompot – alt lavet af kokke, som gør sig umage.

Efter spisningen kom selveste ‘Rock Mama’, Sanne Salomonsen, ind på scenen og spurgte Sergentens gæster, om de havde fået god mad og gode vine. Svaret på det spørgsmål brugte hun lidt længere inde i koncerten.

“I kender sikkert godt det, at man har været en tur i byen og har drukket så tilpas meget, at man føler sig rigtig lækker og så er det nogle gange sådan, at der kan være en lækker fyr, som også har drukket tilpas meget til at synes det samme – og pludselig sidder man sammen i en Taxa”, sagde hun og så kom Taxa-hittet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten bød på en længere række af Sanne Salomonsens mange hits.

Den næste dinnerkoncert i Sergenten er allerede lørdag aften – og der kommer Burhan G.

Forleden skrev SønderborgNYT, at Niels Hausgaard besøger Sergenten den 6. marts.

“Næsten alle billetterne til Niels Hausgaard er solgt. Det er helt fantastisk”, siger Jesper Koch, hotel Alsiks gastronomiske chef.

Du kan SE BILLEDER HER.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...