Supermarkeder er storforbrugere af billig eller gratis arbejdskraft

6. december 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Supermarkedsbranchen benytter sig flittigt af muligheden for at få arbejdsløse i virksomhedspraktik.

Ordningen med, at store virksomheder kan gøre brug af virksomhedspraktikanter, møder kritik. Hvis ikke der er udsigt til ansættelse, bliver ordningen nemt til ‘billig arbejdskraft’ for de store virksomheder, mener HK Handel.

Et svar givet af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til Folketingets beskæftigelsesudvalg viser ifølge Avisen.dk, hvilke større virksomheder, der i tredje kvartal 2016 havde flest i virksomhedspraktik.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Dansk Supermarked Group, der omfatter blandt andet Netto, Føtex, Bilka og Salling, er topscorer. De brugte i alt 2.075 virksomhedspraktikanter i tredje kvartal af 2016.

Coop Danmark, der består af blandt andet Kvickly, Fakta og Super Brugsen, havde 1.900 virksomhedspraktikanter i samme periode.

Dagrofa, der ejer eksempelvis Meny og Spar, havde 318 virksomhedspraktikanter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kun DT Group, der i dag hedder Stark Group og omfatter Silvan og Stark, sniger sig ind blandt de tre store supermarkedsvirksomheder.

Her havde man 367 virksomhedspraktikanter tilknyttet.

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...