Sussi og Leo skal i Hesteskoen til Ringriderfesten i Sønderborg

6. marts 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der er lagt i støbeskeen til en oplevelse langt ud over det sædvanlige i Hesteskoen om søndagen under 12744026_483787528473223_2127947344363577905_nRingriderfesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har aftalt med Sussi og Leo, at de kommer og spiller for os”, siger det nye værtspar i Hesteskoen, Jesper Kock og Niels Fjord Isaksen. De tilføjer, at kontrakten er på plads, så søndergensere og turiser kan roligt begynde at glæde sig.

Alt er udviklet

Efter den tidligere vært i Hesteskoen sagde farvel, så har Niels Fjord Isaksen og Jesper Kock fået tilbudt at tage over. Og det er de stolte over.

“Vi er da beærede over, at Ringriderkomiteen kontaktede os og vi vil gøre os umage for at vise, vi kan løfte opgaven”, siger Niels Fjord Isaksen. Han forklarer, at det ikke er nok at stille bænke og borde ind i teltet, koble fadølsanlægget til og ringe til et eller andet band, der kan spille.11011212_1048946541822576_7135979371103549949_n

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hesteskoen handler og fest, fadøl og folkelighed og vi vil udvikle konceptet en smule, så alting bliver bare lidt bedre”, siger Jesper Kock til SønderborgNYT.

Fredag og lørdag i Ringriderfesten kan Sko og Torp-fans – og alle andre, der er i Sønderborg – komme ind i Hesteskoen og nyde en lang stribe gode numre med de to herrer.

“Efter Sko og Torp, så er det O.S.3, der tager over. Vi har valgt netop O.S.3, fordi de har rutine i at lave en rigtig fest for virkeligt mange mennesker”, siger Niels Fjord Isaksen til SønderborgNYT. Han forklarer, det er et band, der virkeligt spiller godt.IMGL8598-b39dd99fc9

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi lægger vægt på kvalitet og sjov, så O.S.3 passer lige ind i Hesteskoen”, siger Jesper Kock og tilføjer, at O.S.3 leverer otte timers non-stop-fest.

De har blandt rigtigt meget andet spillet til Damefrokosten i Nordborg og til Ringridningen i Aabenraa.

Sussi og Leo11141147_398640680321242_8308771128089767138_n

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag er familiedagen på Ringriderpladsen og på dagen er det Tivoliet, der sammen med hestene er trækplaster, så Jesper Kock og Niels Fjord Isaksen vidste godt, der skulle noget til, hvis drømmen om en fyldt Hesteskoen ikke skulle forblive en drøm.

“Vi er overbeviste om, at der er rigtigt mange, der skal opleve Sussi og Leo i Hesteskoen. De fleste har hørt om dem og de færreste sønderborgensere har set dem optræde”, siger Niels Fjord Isaksen, der først tør afslører navnene på musikerne i Hesteskoen nu.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ville lige have kontrakterne skrevet under, inden vi sagde noget”, siger de to værter. Ingen af de to vil snakke om, hvor godt Sussi og Leo spiller og synger.

“Men vi kan sige, at de forstår at underholde og sætte gang i den”, siger de.

Mandagsfesten

Når Sønderborgs kvinder indtager Hesteskoen på Ringriderfestens sidste dag, så mødes de med herrerne, der netop – forhåbentlig ved egen hjælp – rejser sig fra Herrefrokosten.

“Og så skal der fyres fyres en fest af. En fest uden lige med det fantastisk velspillende orkester, The Slammers, De kan simpelthen spille alt”, siger Jesper Kock.

The Slammers

The Slammers

De to herrer kunne i ro og mag have valgt at ringe til Top Seven og holdt fast i traditionen.

“Men vi vil gerne udvikle festen i Hesteskoen på en måde, så det stadig handler om fest, fadøl og folkelighed og det gør vi så på scenen”, siger Niels Fjord Isaksen, der er kendt for sin Maybe Not Bob, hvor der også¨var anderledes end på de andre steder.

“Og jeg tror, det passer fint ind i de tanker, som Ringriderkomiteen har, at vi holder fast i traditionerne og udvikler i respekt for dem”, siger Jesper Kock og nævner, at hans restaurant jo heller ikke er som andre restauranter.

Se billeder fra den seneste mandagsfest i Hesteskoen.

billede