Sven Jensen: Forvaltnings-sagen kunne være løst sidste år

20. august 2015 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sagerne omkring arbejdsklimaet i Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Alssund Børne- og Ungdomscenter kunne Sønderborg Kommune været foruden, mener byrådsmedlem Sven Jensen.

Sven Jensen undrer sig over, at flertalsgruppen ikke sidste år fik undersøgt hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen..

Sven Jensen undrer sig over, at flertalsgruppen ikke sidste år fik undersøgt hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen..

Artiklen fortsætter under annoncen

“Allerede i juli 2014 opfordrede jeg – med baggrund i den meget kritisk rapport fra tilsynsmyndighederne omkring Alssund Børne- og Ungdomscenter – byråd og borgmesteren til at sørge for, at der kom en uvildig undersøgelse af hele Alssund Børne- og Ungdomscenter samt Børne- og Uddannelseforvaltningen”, siger Sven Jensen til SønderborgNYT.

Endnu tidligere, hvilket vil sige i det tidligere byråd, forsøgte løsgængerne Karen Damm og Anita Kjøng-Rasmussen også at få en uvildig undersøgelse af forholdene i hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen. De to løsgængerne kunne ikke overbevise den daværende flertalsgruppe om, at netop den forvaltning trængte til en hovedrengøring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sven Jensen forsøgte sig i det nye byråd.

“Resultatet på min opfordring var alene en indkaldelse til et møde med blandt andre borgmester Erik Lauritzen og udvalgsformanden, Erik Lorenzen, hvor det kun drejede sig om selve opfordringen og at den alene skaber utryghed blandt medarbejderne og at det er et alt for drastisk skridt at indlede en uvildig undersøgelse”.

Arbejdstilsynet høres af flertalsgruppen

Nu har Arbejdstilsynet så bedt Sønderborg Kommune hyre et eksternt firma til at gå forvaltningen igennem. Nu skal der ikke snakkes om, hvorvidt det skaber utryghed eller ej.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Flere gange i løbet af det seneste års tid er problematikken omkring Alssund Børne- og Ungdomscenter blevet diskuteret ved udvalgsmøderne i Børne- og Uddannelsesudvalget og fra medlemmerne af flertalsgruppen var der stor tiltro til, at ledelsen i forvaltningen nok skulle få styr på problemerne”, siger Sven Jensen, der mener, at der åbenbart ikke er kommet så meget styr på tingene, at stedet ikke er faldet ud af punkterne, der blev vendt på møderne.

“Dog har Jesper Kock fra Socialdemokraterne flere gange rejst forslag om at indføre en Whistleblower-ordning hvor personalet kan henvende sig, når de ikke kan komme igennem med deres klager og oplever, at de ikke bliver hørt af deres nærmeste leder. Men også det forslag gik flertallet imod”, siger Sven Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medierne skubbede på

“Jeg synes, det er ret interessant, det er medierne, der får rejst sagen igen og at den nu tages alvorlig. Det hjalp ikke, at politikere kom med forslag og borgere er der slet ikke lyttet til. Men Ekstrabladet – og nu heller ikke SønderborgNYT – sidder flertalsgruppen ikke overhørig”, siger Sven Jensen.

Sven Jensen synes, det er trist, at borgeres klager over den manglende hjælp til deres børn ikke blev taget alvorlig.

Aase Nyegaard lyttede til fortvivlede forældre uden at hjælpe dem.

Aase Nyegaard lyttede til fortvivlede forældre uden at hjælpe dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nuværende udvalgsformand, Erik Lorenzen og den tidligere, Tage Petersen, har – ligesom borgmester Erik Lauritzen og  tidligere borgmester Aase Nyegaard – lagt ører til adskillige fortvivlede mødre og fædre.

Men ingen af dem har fulgt op på klagerne.

Som det fremgår af linkene herunder, har Sven Jensen hele tiden været mere end opmærksom på, at der trængte til, at friske øjne satte Børne- og Ungeforvaltningen under lup.

http://sonderborgnyt.dk/slesvigsk-parti-for-boernenes-skyld-skal-hver-en-sten-vendes/

http://sonderborgnyt.dk/abu-hvornaar-skal-der-handles-paa-tingene/